Nye dagpengeregler fra 1. juli 2017
I forbindelse med den nye dagpengereform i 2017 med virkning fra 1. juli, har vi foretaget nogle tilpasninger i din Lønsikring hos NISH, de er som følger:
- Erstatningsperioden på 55 uger ændres til 2.035 timer (55 x 37 timer). Det svarer til måden a-kassen beregner erstatningsperioden, timer og ikke uger.
- Erstatningen fra din a-kasse opdateres årligt og herved det lønniveau du kan få erstatning for. Du skal derfor
huske at melde til NISH årligt din nye løn, hver den 1. januar. - Referenceperioden forlænges fra 3 år til 3,5 år.
Kort information om de nye regler
Dagpenge opgøres i timer i stedet for uger
Fra 1. juli bliver dagpengene opgjort i timer i stedet for uger. Det betyder, at man kan tage job i nogle timer om ugen uden at miste en hel uges dagpenge. Derfor har vi også tilpasset vores Lønsikring til dette forhold.
Beregning af dagpenge og erstatning fra din Lønsikring
Beregning af dagpenge og erstatningen fra din Lønsikring vil ske på baggrund af den højeste løn i 12 af de seneste 24 måneder. På den måde kan man godt tage job i en kortere periode til en lavere løn uden at risikere en lavere dagpengesats eller lavere ydelse fra Lønsikring.
Fra 1. juli indføres en månedssats – et fast beløb – uanset om det er en kort eller lang måned. Satsen bliver på 18.395 kroner om måneden fra a-kassen for en fuldtidsforsikret hvilket er det maksimale beløb. Lønsikring yder fortsat erstatning med op til 90 % af din forsikrede bruttoløn. Beløbene finder du i din forsikringspolice.
Optjening af dagpenge
Fra 1. juli er der indført et nyt beskæftigelseskrav for ret til dagpenge. Det beregnes i kronor, hvor man indenfor 3 år skal have en indtjening på 223.428 kroner. Man må maksimalt tælle 18.619 kroner med pr. måned (2017 niveau), hvorfor der som minimum skal arbejdes i 12 måneder.
A-kassen indfører en karensdag hver 4. måned
Fra 1. juli 2017 indføres en karensdag hver fjerde måned. Det betyder, at man hver fjerde måned mister en dags dagpenge. Det gælder med mindre, man har haft 148 arbejdstimer (svarer til 20 dage), indenfor de fire måneder som fuldtidsforsikret. Din Lønsikring yder erstatning for de dage du modtager erstatning fra din a-kasse.
Mulighed for at få dagpengeperioden forlænget
Har du kortere eller længere arbejdsperioder i løbet af dagpengeperioden, kan det være med til at forlænge retten til dagpenge ud over de 2 år. 1 dags job giver ret til 2 dages dagpenge. Dagpengeperioden kan højst blive forlænget med 1 år.
De nye Lønsikringsvilkår nr. DK89-2 finder du her.
Comments are closed